Bortgang
- Skrevet af Inge og Børge
- Kategori: Nyheder
En af klubben tidligere medlem Freddy Lundgård er afgået ved døden kun 58 år gammel. Freddy var i en årrække aktiv medlem af klubben indtil han rejste til Norge og bosatte sig i Florø.
Vi vil mindes og huske Freddy som en rar og altid glad og hjælpsom ven og kammerat.
Tak Freddy, og æret være dit minde.
Inge og Børge
Resultat 4. afd. af vintercup
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Vintercup 2015-16
15. december - Spangsbjerghaven
Endnu en gang var der mange løbere samlet. Hele 33 personer (tæt på rekord) fandt vej til Spangsbjerghaven.
Der var endda fint besøg af Anders Bang fra Århus som havde fundet vej retur til Esbjerg. Og for første gang havde han mulighed for at løbe på det kort han selv oprindelig tegnede for nogle år siden. Og hvilken comeback, han vandt løbet foran Morten og Ole.
Næste udfordring er den legendariske Lyshøjen lige efter nytår.
2015 - KlubLang - Tranedal
- Skrevet af Louis Sørensen
- Kategori: Klubmesterskaber
Klubmesterskab-lang 2015 afholdt lørdag d. 26/9-2015 i Tranedal.
Mesterskabet i år blev afviklet med det programsatte træningsløb vi har sammen med OK West. Banelægger var Sven Wodschow, der havde kreeret nogle fine baner på et helt nyt kort tegnet af Palle Cavan. Fornemt vi kunne være med til løbet, der samtidig var premiere og indvielse af kortet, der er beliggende mellem Vejers Nord og Kærgård.
Resultat 3. afd. af vintercup
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Vintercup 2015-16
1. december - Kvaglund
Tirsdag fandt rekord mange vej til Kvaglund. I alt mødte 34 friske løbere op og kunne nyde Kvaglund kortet og byområdet som i øvrigt samme dag er blevet fjernet fra ghettolisten - tillykke og meget fornuftigt, da bydelen både er blevet meget spændende og pænt istandsat.
Resultatmæssigt var der igen god spredning på feltet. Vidar satte banerekorden, men Morten er fortsat i front. Lige efter følger en stor gruppe - alt er stadig åben og med +30 deltagere per gang er der mange point og placeringsspring fra gang til gang.
Nu kan vi alle se frem til Spangsbjerghaven tirsdag d. 15. december.
Julehyggeaften
- Skrevet af Hanne Jochumsen
- Kategori: Nyheder
Julen nærmer sig med hastige skridt
- så nu er det tid til atter at indkalde til vores traditionelle julehyggeaften for store og små, unge og knapt så unge. Vi mødes onsdag den 2. december kl. 19.00 i klubhuset.
Programmet er naturligvis, som det plejer at være – der er jo ingen grund til at ændre på en god tradition!
Så derfor skal vi blandt andet:
- synge julesange
- spise kager og slik, drikke kaffe/ te og sodavand
- nogle skal modtage hæderspriser
- alle skal dyste i signaturbanko
- i det hele taget julehygge med hinanden
Det er ikke nødvendigt med tilmelding på forhånd. Bare mød op!
Til gengæld ses det meget gerne, at man medbringer kage/slik til at dele med alle andre.
Husk også at hver person skal medbringe en pakke til en værdi af ca. 20 kr., idet vi jo traditionen tro skal prøve den helt specielle version af O-løbs-banko.
Mødet er for alle – så kom og vær med til en hyggelig aften.
O-hilsen Hanne
Resultat 2. afd. af vintercup
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Vintercup 2015-16
16. November - Guldager Plantage
Tirsdag fandt 31 aften friske løbere vej til Guldager.
Og som Jørgen havde annonceret var der både Butterflies og ditches - og det meste af vandet i alle grøfterne havde blandet sig med jorden og gjort det hele dejlig mudret. Hermed en super success og jeg ser allerede frem til næste år i Guldager.
Resultatmæssigt var der god spredning på feltet. Ole Gadsbølle brugte under 30 minutter på 3,7 km og 25 grøfteposte. Andre brugte 3 gange så lang tid - altså en rigtig vintercup bane.
Samlet er Morten Tikøb stadig i spidsen, men med 5 personer med kun 5 point op - så alt kan fortsat ske.
Næste løb er 1. dec i Kvaglund (start ved kirken) - vi ses i den mørke by.....

