1. december - Kvaglund
Tirsdag fandt rekord mange vej til Kvaglund. I alt mødte 34 friske løbere op og kunne nyde Kvaglund kortet og byområdet som i øvrigt samme dag er blevet fjernet fra ghettolisten - tillykke og meget fornuftigt, da bydelen både er blevet meget spændende og pænt istandsat.
Resultatmæssigt var der igen god spredning på feltet. Vidar satte banerekorden, men Morten er fortsat i front. Lige efter følger en stor gruppe - alt er stadig åben og med +30 deltagere per gang er der mange point og placeringsspring fra gang til gang.
Nu kan vi alle se frem til Spangsbjerghaven tirsdag d. 15. december.
