2020 - Klublang - Fanø Nord
- Skrevet af Louis Sørensen
- Kategori: Klubmesterskaber
Klubmesterskab-lang 2020 afholdt onsdag d. 26/8-2020 på Fanø Nord.
Årets sidste klubmesterskab af 4 blev afviklet på Fanø Nord fra toppen af Kikkebjerg, hvor vi med en god udsigt kunne se hjem til Esbjerg.
Den erfarne Fanøbanelægger Poul Larsen havde drejet nogle gode baner i det smukke klitterræn med en god del af de længste baner i de krævende klitter, specielt de 2 længste baner fik i starten rigelig med græs og tuer.
Godt banelæggeren havde sørget for telt for selvom solen tittede frem, løb de sidst startende ind i en meget kraftig regnbyge inden de nåede i mål.
Det gik fint med 2 kontrolsystemer. Det manuelle klippekort virkede og hovedparten havde tydelige klip. Nogle få syntes det var i orden med at klippe i tilfældige rubrikker og ikke i rækkefølge, det var aldrig blevet godkendt i gamle dage. På bane 2 var der tæt konkurrence. Rudolf kunne tillade sig et bom på post 4 med 6 min. Ved post 10 - sidste Emitpost - havde Niels bedste tid 35:47, Kurt 38:10 og Rudolf 38:17 - se O-track !!
På bane 4 blev den faste post 9 med kode 20 afgørende. Ved sidste Emitpost 7 havde Tonny bedste tid 28:38 mod Villy's på 37:19. Posten i tæt fyrrekrat var drilsk, men fair, når der blev taget udgangspunkt i den rigtige udløber.
Hurtigste km-tid blev begået af Sebastian med 7,03 mod tidl. OKE-løber Anders Bank på 7,25. Alle andre vindere lå over 10 min/km - flere på bane 1 klarede grænsen. Godt klaret Anders at vise hvordan sådant et terræn skal klares.
Jeg vælger at tro det var det spændende terræn, der havde lokket 42 deltagere (12 fra andre klubber) og ikke gratis færgebilletter.
Stor tak til Poul for arrangementet.
Alle resultaterne ses her - Mange O-track ses her (der er altid plads til flere)
Tillykke til de 9 klublang mestre, der tog pokalen i år:
Kristian Kramers Sørensen, Palle Lang Nielsen, Rudolf Sørensen,
Mogens Lang Nielsen, Jette Lind, Mette Lolk, Villy M. Hansen,
Lissie Wolf og Sebastian Kramers Sørensen.
Louis
2020 Klublang på Fanø
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Nyheder
Onsdag d. 26. august afholdes den
klassiske klublang klubmesterskab.
I år tager vi færgen til Fanø og nyder øens fantastiske natur rundt om Kikkebjerg og måske ud på Odden....
- Indbydelsen finder du her>>
- Gerne bestil kort ved Louis, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
- Og køb færgebillet online www.fanoelinjen.dk/booking#transportGroups
(automatisk refundering pga. Covid-19)
Vi ses i skoven...
Grillen bliver tændt
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Nyheder
Onsdag den 5. august 2020 kl. ca. 18.30 er det grill-tid.
Covid-19 er ikke slut, men forsamlingsforbuddet er ophævet - lad os derfor mødes over grillen ved klubhuset.
Mht. klubbens bestilling af salat og brød (kød medbringes selv) bedes I tilmelde jer.
Gerne via klubbens facebook gruppe eller alternativt i mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. (deadline lørdag kl. 12.00).
PS: Fra kl. 17:30 tager vi en lille løbetur i skoven :-)
Oløb for fællesskabet - 2020
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Nyheder
Hej alle oløbere...
Lige for at minde jer om at OK West traditionen tro arrangerer “Oløb for fællesskabet” på onsdag d. 17. juni.
Startstedet er som sædvanlig Bo- og rehabiliteringscenter Lunden, Lundevej 135a, 6800 Varde.
Efter løbet plejer vi at få lidt mad og hygge os på Lunden, men det kan i år desværre ikke lade sig gøre pga. Corona.
Men kom og få en flot tur i den grønne sommerskov + lidt udenom :-)
Vi ses
Lars Palle
OK West
PS: Alle poster er med emit-enheder.
2020 - Klubsprint - Universitetsparken
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Klubmesterskaber
Klubmesterskab-sprint 2020 afholdt ved Universitetsparken onsdag d. 3/6-2020.
Peder Stephansen havde påtaget sig opgaven som banelægger og lagt en fin bane i området ved universitetsbyg
ningerne mellem Spangsbjerg Kirkevej og Stormgade. Efter mange dages høj sol blev vi lige før start budt på en tordenbyge med et par lyn. Friskt. Det drev dog hurtigt væk og holdt ikke deltagerne tilbage, idet der deltog 37 løbere, heraf en del fra andre klubber, der fik nogle vejvalgsudfordringer.
Tak til banelæggeren.
Da vi grundet virus måtte holde afstand, var den traditionelle grill-fest ved klubhuset blevet aflyst.
Tillykke til sprintmestre, hvor sidste års vindere fik for lidt modstand:
Kristian K. Sørensen, Palle Lang Nielsen, Rudolf Sørensen,
Ole Gadsbølle, Freja K. Sørensen, Mette Lolk og Bente Pedersen.
Louis
2020 - Klubultralang - Fanø
- Skrevet af Louis Sørensen
- Kategori: Klubmesterskaber
Klubmesterskab-ultralang 2020 på Fanø
Paradisdalen, Gåsehullerne og Fuglekøjerne.
Torsdag d. 21. maj Kristi Himmelfartsdag.
En super dag på Fanø, som Kurt skrev på hjemmesiden i går med mange roser til banelægger Hans Jochumsen, der om nogen kender området, idet han egenhændig selv har tegnet kortet. Et mageløst område. Danmarks bedste o-terræn, synes jeg, anvendt til mange DMer. Modigt at han på de 3 længste baner efter post 1, sendte deltagerne ud på et stræk på 1,7 km gennem åben skov, noget tættere, moser, klitter for derefter at skulle passere Gåsehullerne for at finde posten i den yderste klitrække. Skulle der tages et sydligt el. nordligt vejvalg eller lige på. Nogen måtte ty til en kombination. Se vejvalg på o-track.
Jeg kan slå fast at der ikke var noget at udsætte på de gamle Emitposter. De fungerede perfekt. Alle strimler er nøje gennemgået, og kunne konstatere at 2 erfarne løbere på bane 2 var så forhippet på at drikke ved væskeposten, at de glemte at markere posten. Har bøjet reglerne lidt da de ikke var blandt de 5 første. Høj sol, manglende træning, det kan ske. Først tjekke, så drikke!! 2 andre havde sjusket med brikken, og skulle være disket, men de blev reddet af o-track.
Ærgerligt at Sebastian missede post 7, måtte give op efter en ½-time, som en del andre, se o-track. Gør ellers alt andet rigtig.
Tillykke til de 7 ultralang mestre: Se samlet resultatliste
Henrik B. Thomsen (havde glemt sin alder og løb bane 1), Rudolf Sørensen,
Kristian Kramers Sørensen, Tonny Schwærter, Mette Lolk, Freja Kramers Sørensen og Hanne Jochumsen
Louis
