Klubmesterskab-lang i Kærgård Syd
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Nyheder
Klubmesterskab-lang 2017 afholdes i Kærgård Syd
lørdag d. 12. aug. 2017 med start fra kl. 11.00.
Sommerferien er forbi og det fejrer vi med klublang. Vi har fået lov at deltage hos OK West, som selv afholder deres klubmesterskab.
Banelægger er den navnkundige Sven Wodschow.
Startsted: Oktogonen. Beliggende ved vejen mod Sømærket. Afmærkning på Kærgårdvej for enden af Filsøvej.
Start: Fra kl. 11.00. Parkering: Anvisning skal følges.
Kort : For at undgå kø ved start bedes du give mig et praj om hvilken bane du ønsker på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., senest torsdag kl. 18.00, så er kortet klar, når du kommer.
Klubmesterskabsbanerne for OKE:
- Svær ca. 9,5 km H-20, H21-39
- Svær ca. 7,0 km H40-54, D-20, D21-39
- Svær ca. 6,0 km H55-64, D40-49
- Svær ca. 4,0 km H65-, D50-
- Ml.svær ca. 3-4 km H-16, D-16, H-14, D-14
- Begynder ca.2,5 km H-12, D-12, H-10, D-10
I alt 17 mulige klubmestre. Du skal løbe den bane, der svarer til din alder, hvis du vil være klubmester.
Pokaler: Sidste års vindere, Palle Lang Nielsen, Mogens Lang Nielsen, Ole Gadsbølle, Mette Lolk og Villy Møller Hansen, medtager den modtagne vandrerpokal eller sætter i klubhuset. Benyt lejligheden for at ta' del i begivenheden i det smukke klitterræn, og hvis du er god får du pokalen med hjem.
Louis
7511 5561
Klub-Lang lørdag den 12. august
- Skrevet af Rudolf Sørensen
- Kategori: Nyheder
Husk at der ikke er træningsløb på onsdag. Derimod er der klubmesterskab på lange (klassiske) distance i Kærgården.
Måske ses vi.
Med venlig hilsen
Rudolf Sørensen
Sommerferie
- Skrevet af Rudolf Sørensen
- Kategori: Nyheder
Nu her, hvor (næsten) alle holder sommerferie, også hjemmesiden, vil jeg gerne bruge et par linjer på, hvad der kommer til at ske det næste halvår:
- teknisk træning starter op tirsdag den 15. august kl. 17.30 (uge 33)
- vintercuppen starter op tirsdag den 24. oktober (uge 43)
- Esbjerg Night trail starter op tirsdag den 31. oktober (uge 44)
Vi starter en ny Facebook-side op og derudover er der selvfølgelig hver uge træningsløb og sociale events skal der også findes tid til.
Vi ses i skoven og gerne også i klubhuset.
Med venlig hilsen
Rudolf Sørensen
Formand for Orienteringsklubben Esbjerg
Teknisk træning i aften
- Skrevet af Rudolf Sørensen
- Kategori: Nyheder
er ikke som sædvanligt.
I aften vil alt fokus være på klubbens fremtidige tekniske træning med opstart i uge 33. Jeg vil præsentere mit oplæg til, hvordan jeg forventer træningen fremadrettet bliver tilrettelagt.
Der vil blive lagt mere fokus på et teoretisk oplæg til dagens træning og repetition af tekniske momenter, samt bedre kort og kompas forståelse.
Med venlig hilsen
Rudolf Sørensen
Teknisk træner
2017 - Klubsprint - SEPE
- Skrevet af Louis Sørensen
- Kategori: Klubmesterskaber
Klubmesterskab sprint 2017 afholdt omkring Sport & Event Park Esbjerg d. 7/6-2017.
Første onsdag i juni er lig med klubsprint og efterfølgende grillfest. Banelægger var i år, Lars Svarer, der brugte SEPEkortet, som sønnen Tobias havde fremstillet for nogle år siden. Et fint lille kort 1:4.000 og så lige udenfor vort klubhus.

Samme bane er anvendt til alle klasser 3,0 km med 21 poster. En super bane med fokus på retning og sprint. Som det ses af resultatlisten var Troels Lang Nielsen hurtigste mand i en vindertid på 15.45, en luftlinie kmtid på 5.15 - respekt.
Efter løbet bød klubben på grillfest, der plejer at være udendørs, men på grund af nedbør måtte vi trække ind i klubhuset og grille i et klubtelt. Klubben var vært med forskellig ernæringsrigtig salat til medbragte pølser.
Resultatliste.
Tillykke til klub-sprintmestre: Troels Lang Nielsen, Palle Lang Nielsen, der genvandt titlen,
og Ole Gadsbølle, Trine Holst Jensen og Helene Nissen.
Louis
Formanden har ordet - juni
- Skrevet af Rudolf Sørensen
- Kategori: Nyheder
Her tæt på sommeren (hvis man skal tro kalenderen) vil jeg gerne ønske jer alle en god sommerferie, og lige ganske kort og forhåbentligt præcist fortælle om, hvad der skal ske og afrunde hvad som er afsluttet her i foråret.
