Vintercup 2017-18 - 4. afdeling
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Vintercup 2017-18
SEPE park - 5. december 2017
Som altid når man har en sprint kort i hånden så skal man sprinte..... og igår var ingen undtagelse. Dog var det også en fin ide at planlægge sin tur inden man løber afsted, da man skulle tage posterne i vilkårlig rækkefølge dog skiftevis lig-ulige nummer! Og den del voldte en del problemer, og stor ros til banelæggerne (Lars) for han havde sørget for at det "ikke gik op" hvorved man skulle en del frem og endnu mere tilbage......
Bemærkes skal det, at jeg trækker 100 point hjem og det med et håbløs postrækkefølge! Samlet ser resultatet spændende ud med Rudolf og Ulrik i front og tæt forfulgt af Signe, Louis og Lars Nissen. Men meget kan ske når man fjerner 1 eller 2 dårlige/manglende løb - kampen er ikke slut endnu!
Links: Kort - Resultat - Livelox - Samlet oversigt
Næste vintercup er tirsdag d. 19. december i Bramming
og glem ikke FANØ Night Trail d. 12. december - Vi ses i den meget mørke skov!
Vintercup og Julehygge
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Nyheder
Tirsdag d. 5. december er der hygge for alle
Vi ses i den mørke skov og i den oplyste klubhus :-)
Vintercup 2017-18 - 3. afdeling
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Vintercup 2017-18
Spangsbjerghaven - 21. november 2017
Straks man udeblive ser man konkurrenterne udnytte alle fordele!
Ulrik fik en suveræn hjemmebane sejr, men han kendte jo også startstedet ret godt :-) og vores formand var langt bagefter....
Herligt med 2 damer (unge piger) i top 4, og 3 piger i top 10 - det lover godt for konkurrencen de kommende måneder.
Links: Kort - Resultat - Livelox - Samlet oversigt
Næste vintercup er tirsdag d. 5. december i Esbjerg Nørreskov, hvor vi efterfølgende har julehygge med o-banko m.m.
og Esbjerg Night Trail d. 28. november - Vi ses i den mørke skov
Julehyggebankoaften
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Nyheder
Igen nærmere Julen sig med hastige skridt
- og så nu er det tid til atter at indkalde til vores traditionelle julehyggeaften for store og små, unge og knapt så unge. Vi mødes tirsdag den 5. december kl. 19.30 i klubhuset og starter umiddelbart efter vintercuppen som løbes med udgangspunkt fra klubhuset kl. 18.00.
Programmet er naturligvis, som det plejer at være – der er jo ingen grund til at ændre på en god tradition!
Så derfor skal vi blandt andet:
- synge julesange
- spise kager og slik, drikke kaffe/ te og sodavand
- nogle skal modtage hæderspriser
- alle skal dyste i signaturbanko
- i det hele taget julehygge med hinanden
Det er ikke nødvendigt med tilmelding på forhånd. Bare mød op!
Til gengæld ses det meget gerne, at man medbringer kage/slik til at dele med alle andre.
Husk også at hver person skal medbringe en pakke til en værdi af ca. 20 kr., idet vi jo traditionen tro skal prøve den helt specielle version af O-løbs-banko.
Mødet er for alle – så kom og vær med til en hyggelig aften.
O-hilsen
Bestyrelsen
Vintercup 2017-18 - 2. afdeling
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Vintercup 2017-18
Guldager Vest - 7. november 2017
Hvem vasker mit tøj..... aldrig tidligere har vi stået i "l..." til halsen som denne gang. Men hvilken herlig rute selvom den bød på mudder til langt op af benene. Om det var målestoksforholdet eller bare manglende skarphed ved jeg ikke, men med 2 undtagelser, havde alle andre en laaang tur i den mørke skov.
Og når nu ikke ret mange af os kan finde vej eller løbe hurtig nok, så er det heldig at der allerede på tirsdag igen er trail løb i Nørreskoven :-)
Ole Gadsbølle og Rudolf var de 2 "drenge" der kunne placere skoen rigtig i mudderet, viste at kortet ikke var 1:20.000 eller også var de bare heldige....... og lidt gode!
Links: Kort - Resultat - Livelox - Samlet oversigt
Næste vintercup er tirsdag d. 21. november i Spangsbjerghaven
og Esbjerg Night Trail d. 14. november - Vi ses i den mørke skov
Vintercup 2017-18 - 1. afdeling
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Vintercup 2017-18
Nørreskoven Nord - 24. oktober 2017
Første afdeling af vintercup er altid en prøvelse og det var hellere ikke nogen undtagelse i år. Rudolf havde snoet 3 super runder på de gamle golfbaner i det nordlige del af Nørreskoven. Og allerede fra start har de unge i familien Lang lagt sig i spidsen af denne konkurrence. Ole Gadsbølle hænger godt med og Ulrik er ved at vise format og var kun 17. sekunder efter Ole. Spændende om det bliver top 3 gennem hele sæsonen.
Det skal bemærkes at alle fra top 4 i både senior og junior klassen ugen efter (31. okt.) valgte at vedligeholde formen til første afdeling af Esbjerg Night Trail.
Links: Kort - Resultat - Livelox - Samlet oversigt
Vi ses i den mørke skov - næste gang er tirsdag d. 7. oktober i Guldager
