Fællesspisning
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Nyheder
Som noget nyt har vi i bestyrelsen besluttet, at vi vil prøve at arrangere fælles-spisning efter nogle flere træningsløb. Flere andre klubber i Sydkredsen har stor succes med det.
Vi prøver i første omgang med fælles-spisning til det første onsdags-træningsløb hver måned i sommerhalvåret. Det er der, vi som regel starter fra klubhuset.
Planen er således:
- Onsdag den 3. april, i klubhuset
- Onsdag den 1. maj er der sprint i Spangsbjerghaven, Mette og Ulrik køber ind til grillpølser.
- Onsdag den 5. juni, klubsprint og grillaften i klubhuset som vi plejer hvert år (man medbringer selv kødet til grillen)
- Onsdag den 3. juli, i klubhuset
- Onsdag den 7. august, i klubhuset
- Onsdag den 4. september, i klubhuset
Der bliver spisning fra ca. 18.45/19.00 og frem. Maden er gratis, men det kræver tilmelding. Tilmelding hver gang senest mandag aften før den pågældende onsdag, så madholdet har tid til at købe ind. Hver spisning vil blive lagt på Facebook en uges tid før, så tilmelding kan ske den vej, og ellers kan der meldes til hos mig.
Vi håber på stor opbakning – alle er hjertelig velkommen.
O-hilsen
Hanne
2019 - Klubnat - Marbæk plantage
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Klubmesterskaber
Resultater - klubmesterskab-nat 2019
Årets første klubmesterskab blev afholdt d. 5/3 i Marbæk plantage med 27 deltagere. Det foregik i stjerneklart og tørt vejr med let vind og 6 grader. I lokalet med landbrugsudstillingen var der tændt op i brændeovnen og Bente bød på kaffe og kage.
Med den nye bane/klasseinddeling fik vi 8 natklubmestre:
Palle Lang Nielsen, Ole Gadsbølle, Kristian K. Sørensen, Rudolf Sørensen, Signe Overgaard Jensen, Freja K. Sørensen, Mette Lolk og Bente Pedersen.
Vi ønsker dem tillykke.
Samlet resultatliste - Kort/O-track
Louis
Klubmesterskab - nat 2019
- Skrevet af Louis Sørensen
- Kategori: Nyheder
Årets første klubmesterskab afholdes tirsdag den 5. marts 2019 i Marbæk Plantage med start fra Marbækgård, Marbækgårdsvej 1, 6710 Esbjerg V fra kl. 19:10 - 1 time efter solnedgang.
Første start: kl. 19:10 - indskrivningen begynder kl. 19:00
Alle er velkomne, hvorfra de end måtte komme. Er du klar? det er vi med trykte baner i plastlomme.
Der startes efter klubbens nye bane/klasseindeling:
- Bane 1 svær km 5,381 18 poster H21-44
- Bane 2 svær km 3,876 14 poster H/D17-20, D21-44, H/D45-59, H/D60-
- Bane 3 ml.svær km 3,647 11 poster H/D-16
I alt 10 mulige klubmestre, som udover æren vil modtage en præmie.
Vi sørger for der er tændt op i brændeovnen, så i kan lune jer før og efter dysten.
Vi ses.
Louis - ansvarlig for arrangementet
Vintercup 2018-19, 9. afdeling
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Vintercup 2018-19
Lyshøjen - 19. februar 2019 - Resultat

Tirsdag bød på finale og klubbens måske mest specielle kort, Lyshøjen, hvilket jo er danmarks største kunstværk.
Og det var en herlig aften at nyde Lyshøjen. Lamperne lyste, både de faste og dem på 2 ben, men samtidig kunne man nyde fuldmånen som i øvrigt var rekord stor (tæt på jorden) og derfor var der ekstra spot på banen - et ægte kunstværk :-)
Rudolf havde drejet en sej bane med hele 3 gange stjerne post på toppen, og de fleste løb nok omkring 4,8 km da det var den direkte vej (banen var 4,5 km). Og dagens vinder blev.... ANDERS BANK, så dermed officielt kan kalde sig "Vintercup vinder sæson 18/19". Stort tillykke og fuld fortjent - 8x100 point og en fravær ! det er skú klasse.
Men mindste lige så fortjent henter Ole Gadsbølle en klar 2. plads. Men 3. pladsen er faktisk til diskussion, er det rimeligt at formanden slår sønnen i sidste afdeling, hvor Kristian løber en super løb (95 point) mens formanden "bare" vinder strategiske 100 point som banelægger. Det må give lidt diskussioner ved køkkenbordet :-) Men stort tillykke med sejren omkring 3. pladsen, hvor Rudolf i øvrigt skal have den ros, at han er den øverst placerede som har deltaget i alle løb.
På dame siden henter Mette Lolk en flot 1. plads, med Freja kort efter på 2. pladsen. Bente opnår en flot 3. plads og i øvrigt eneste kvinde som deltog alle 9 gange.
Samlet har 56 løbere deltaget og i alt 248 startende (inkl. banelæggerne), dvs. over 27 per løb.
Links: Kort - Resultat - Samlet oversigt - O-track
- Og finalen i Esbjerg Night Trail løbes d. 26. februar - alle kan være med!
Vigtig ændring
- Skrevet af Rudolf Sørensen
- Kategori: Nyheder
Starttidspunktet på tirsdag er ændret fra 18.00 til 18.30 - det skal jo være mørkt...
Hilsen Banelæggeren
Vintercup 2018-19, 8. afdeling
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Vintercup 2018-19
Bramming - 5. februar 2019 - Resultat

Klubbens mest opdaterede kort Bramming, var igen del af Vintercuppen. Henrik Hansen havde snoet en hård bane på 4,1 km og som sædvanlig var der udfordringer. Hvem regner med at der er skov, sump, søer, tornebuske midt i Bramming by ....
En fed bane, men Vintercup vinderen Anders Bank var åbenbart blevet nervøs for om niveauet kunne holdes, så han overlod stafetten til Ole Gadsbølle. Ligeledes om det var nerver inden onsdagens generalforsamling vides ikke, men Rudolf valgte en alternativ rute og blev disket. Hermed kunne Kristian velfortjent med en flot 4. plads i dagens løb rykke op på en samlet 3. plads efter Anders og Ole Gadsbølle (Live top 15). Dagens løb fik i øvrigt gæste besøg af Palle og Vidar, som beviste deres styrke og tog henholdsvis 2. og 3. pladsen.
Meget er stadig på spil i årets sidste vintercup. Hvem "vinder" 3 og 4 pladsen? og bliver der udskiftning i live top 15 listen?
Links: Kort - Resultat - Samlet oversigt - ingen O-track
- Næste afdeling er tirsdag d. 19. februar ved Lyshøjen - start kl. 18.30 !! (når det er mørk)
- Og finalen i Esbjerg Night Trail løbes d. 26. februar - alle kan være med!
