Vintercup 2018-19, 5. afdeling
- Skrevet af Lars Nielsen
- Kategori: Vintercup 2018-19
Hjerting - 18. december 2018 - Resultat

Links: Kort - Resultat - Samlet oversigt
- Næste afdeling er tirsdag d. 8. januar i Varde by
Glædelig Jul og godt Nytår
- Skrevet af Rudolf Sørensen
- Kategori: Nyheder
Kære OKE`er
I ønskes alle en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.
Her kort inden jul vil jeg også benytte lejligheden til at gøre lidt reklamer for:
- den 1. januar - hovedpineløbet med start fra klubhuset kl. 13
- den 3. februar - første afdeling af 2 laaange dage i Vest
- den 6. februar - Generalforsamling i klubhuset
Udover ovenstående er der selvfølgelig træningsløb, Night-Trail og Vintercuppen.
Med glædelig julehilsen
Rudolf Sørensen
Formand for Orienteringsklubben Esbjerg
Sidste nyt ang. Vintercuppen i morgen
- Skrevet af Rudolf Sørensen
- Kategori: Nyheder
Kære alle vintercup-løbere
Årets sidste natløb er tirsdag aften i Hjerting.
Der er start er ved Ho Bugt Sejlklubs klubhus. Første start er fra kl. 18
Der er en parkeringsplads lidt syd for klubhuset og ellers lovlige kantstensparkering på vestsiden af Strandpromenaden.
På turen skal vi rundt og se lidt på boligområderne. Kortet er ikke helt opdateret efter den nye kortnorm, bl.a. er de private haver ikke med den oliven-grønne farve. Så husk derfor at bruge denne sunde fornuft og respektere blomsterbede, hække og andre umiddelbare impassable områder. Det er heller ikke nødvendigt at forcerer disse områder for der er nok af småstier og listige passager.
Vi ses tirsdag aften kl. 18.
O-hilsen
Ulrik
Vintercup 2018-19, 4. afdeling
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Vintercup 2018-19
SEPE parken - 4. december 2018 - Resultat

I år havde Henrik Thomsen taget udfordringen op med at arrangere vintercup på SEPE sprintkortet. Om det var for selv at slippe og dermed tjene 100 point, vides ikke, men de 100 point var fuld fortjent - for det var super!
Anders banker os, Ole Gadsbølle hænger i, og Rudolf, Kristian, Henrik og Ulrik kæmper om 3. pladsen her efter 4. afdeling. Kurt forsøgte endnu engang at hoppe en post over (mgl. en post hvilket ingen andre gjorde....) og blev derfor helt korrekt disket! Om det var fordi at han var overrasket over at være i første seedningslag, eller benene var hurtigere end hovedet, vides stadig ikke helt :-)
Fantastisk aften og mange af os kunne efterfølgende gå hjem med gaver fra en også vellykket Julehyggebankoaften, hvor alle årets pokaler blev uddelt. Stort tillykke til klublang-vinderne, til ungdomspokalvinderen samt ikke mindst til Mette Lolk som helt fortjent fik den fornemmeste pris, nemlig klubbens ærespokal for hendes store arbejde med kiosken til Påskeløbet på Fanø.
Links: Kort - Resultat - Samlet oversigt - Video
- Næste afdeling er tirsdag d. 18. december i Hjerting
- men allerede d. 11. december løbes Fanø Night Trail
Julehyggebankoaften
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Nyheder
Igen nærmer Julen sig med hastige skridt
- og så nu er det tid til atter at indkalde til vores traditionelle julehyggeaften for store og små, unge og knapt så unge. Vi mødes tirsdag den 4. december kl. 19.00 i klubhuset og starter umiddelbart efter vintercuppen som løbes med udgangspunkt fra klubhuset kl. 17.45 (mødetid til fællesstart).
Programmet er naturligvis, som det plejer at være – der er jo ingen grund til at ændre på en god tradition!
Så derfor skal vi blandt andet:
- synge julesange
- spise kager og slik, drikke kaffe/ te og sodavand
- nogle skal modtage hæderspriser
- alle skal dyste i signaturbanko
- i det hele taget julehygge med hinanden
Det er ikke nødvendigt med tilmelding på forhånd. Bare mød op!
Til gengæld ses det meget gerne, at man medbringer kage/slik til at dele med alle andre.
Husk også at hver person skal medbringe en pakke til en værdi af ca. 20 kr., idet vi jo traditionen tro skal prøve den helt specielle version af O-løbs-banko.
Mødet er for alle – så kom og vær med til en hyggelig aften.
O-hilsen
Bestyrelsen
Vintercup 2018-19, 3. afdeling
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Vintercup 2018-19
Universitetsparken - 20. november 2018 - Resultat

Mr. Vintercup Alias Jørgen Bang havde denne aften snoet os rundt i Universitetsparken på en herlig bane. De fleste af os tog alle poster, mens enkelte "hoppede" poster over og så dækkede de for hinanden.... :-)
Men lækker kold aften og rekord fremmøde med 29 deltagere som alle blev udfordret på dette nyreviderede sprintkort. Og selvom man gjorde sit bedste, kunne man let miste 10 sekunder eller mere per post, hvilket let koster 3 eller flere point.
Links: Kort - Resultat - Samlet oversigt - O-track
- Næste afdeling er tirsdag d. 4. december fra klubhuset - FÆLLESSTART/mødetid kl. 17:45
- men allerede d. 27. november løbes Esbjerg Night Trail
