Mulighed for Sprint på nyt Universitetkort
- Skrevet af Rudolf Sørensen
- Kategori: Nyheder
Nu på søndag indvies det ny revideret sprintkort "Universitetsparken". Palle Lang Nielsen har lagt invitationer ud til alle studerende på Aalborg Universitet, men dette skal endelig ikke holde andre, som har lyst til prøve / få lidt sprinttræning. Banelængderne er typisk for sprint korte på hhv. 1½ og 2½km.
Startsted og tidspunkt er Ole Rømers Vej 5 ved boldbanen fra kl. 13.00 til 15.00. Så kom ud af skoven og ind på sti og asfalt. Husk I er hjemme længe før eftermiddagskaffen og hvor I med god samvittighed kan sætte jer til bords.
På Palles vegne
Rudolf Sørensen
Klublang mesterskab - 14. september
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Nyheder
Klublang i Kærgaard plantage
Onsdag d. 14. september afholdes OKE's klublang mesterskab i Kærgaard klitplantage.
Der bliver løbet i Kærgaard N, med start fra Nørrenge overfor Egekrattet
Første start er kl. 17.00 og der vil være 7 baner - dog vær obs på at løbe den rigtige for at blive mester - lidt mere opdateret information senere.
Husker du hvem der vandt sidste år i Tranedal? ellers se her, i år skal de da have lidt mere modstand......
Divisionsløb i Munkebjerg
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Divisionsløb
Tilmelding til divisionsløb i Munkebjerg
Det nærmere sig sidste chance (fredag) for at deltage i Munkebjerg - login på www.O-service.dk og tilmeld dig og familien til løbet d. 28. august.
Hvis vi kommer mange, så vinder vi, men bare det at deltage er en sejr.....
Vi ses i skoven
Åben teknisk træning
- Kategori: Ungdom
Da de fleste af os nu er hjemme fra ferien bliver det godt at få startet på noget ungdomstræning igen, så jeg håber i er friske og klar på at løbe nogle anderledes træninger med mig.
Vi kommer til at starte størstedelen af træningerne fra klubhuset, med undtagelse af d. 04-11. (Se programmet nedenfor).
Skulle der være noget i vil vide, eller hvis i gerne vil i kontakt med mig, kan det gøres på tlf. 61280913
Træningerne starter klokken 17.
Programmet bliver som følger:
16-08: Følg John
23-08: Labyrint
30-08: Postudsætning
06-09: Pentagram
13-09: Korridorløb
20-09: Kompaskurser
27-09: Langstræk
04-10: Korthusk (Denne træning mødes vi i østskoven.)
11-10: Afslutning
Håber i kommer friske og løbeklar
Niels
Sommeren er over os
- Skrevet af Rudolf Sørensen
- Kategori: Nyheder
Selvom det er længe siden der er sket noget nyt på hjemmesiden så er der stadig gang i orienteringsporten. Junior VM starter om ca. 1 uge. Vestjysk 2-dages blev afviklet sidste weekend og VikingeDysten løber af stablen i den kommende weekend. Lidt længere fremme ligger Læsø 3-dages.
I klubben arbejdes der med, at koble den "Åbne skole" med "Find Vej I skole-projektet". Derudover har klubben en udfordring, at den tekniske træning om tirsdagen er meget lidt besøgt. Tirsdags træningen har typisk været forbeholdt ungdomsløberne, men desværre har mange af klubbens yngre andre konkurrerende aktiviteter om tirsdagen, og derfor blev det besluttet at åbne træningen for alle - dette har pt. ikke givet megen pote. Træningen fortsætter selvfølgelig efter sommerferien, men vi er nød til at se længere fremad end blot efteråret.....
Klubbens bestyrelse og andre arbejder også med andre projekter for at modvirke klubbens fald i antal medlemmer, men det er ikke nemt når alt planlægning foregår i medlemmers fritid, så derfor er det VIGTIGT at flere bakker op.
At bakke op kunne være at skrive en mail til mig, og spørge om der noget du / I kan hjælpe med. At bakke op kunne være at deltage i træningen om tirsdagen. At bakke op kunne være at melde sig som banelægger til træningsløbene. At bakke op kunne være at skrive et indlæg til klubbladet. At bakke kunne være at deltage i divisionsløbene. At bakke op kunne være at komme med forslag til, hvordan vi plejer klubbens medlemmer og hvordan klubben igen vokser.
Når dette er skrevet håber jeg, at I alle får en dejlig sommer og lad os nu alle se positiv ind i fremtiden.
Med de store o-hilsner
Rudolf Sørensen
Formand for Orienteringsklubben Esbjerg
2016 - Klubsprint - SEPE park
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Klubmesterskaber
Klubmesterskab sprint 2016 afholdt omkring
Sport & Event Park Esbjerg onsdag d. 1/6-2016.
Banelægger Jørgen Bang havde fået tildelt opgaven. Havde brugt Tobias's kort over området og tillige opdateret det med de seneste ændringer. Et rigtig fint lille kort i 1:4.000 og så lige udenfor vort klubhus.
Samme bane til alle klasser på 2,9 km med 22 poster. God bane med et passende antal trapper - op og ned - og så tillige med kortvend, hvilket ikke alle havde opfattet og så løb direkte i mål efter 1. omgang. 32 deltog i mesterskabet.
Efter løbet var der grillfest ved klubhuset, og andre var kommet til og nød en rigtig god sommeraften. Klubben var vært med ernæringsrigtig pastasalat til de grillede pølser.
Tillykke til klub-sprintmestre, hvor Palle, Lars og Freja genvandt titlen: Troels Lang Nielsen, Palle Lang Nielsen, Lars Nielsen, Freja Kramers Sørensen og Jette Lind.
Louis
